Ridehjelmene, kandarerne, handskerne og de høje dressurstøvler. Vi kiggede nærmere på udstyret, da verdens bedste dressurryttere mødtes i Aachen – og hvad deres valg siger om sikkerhed, præcision, pasform og hestens velfærd.
Dressur-VM i Aachen bød på sport på absolut højeste niveau.
Charlotte “Lottie” Fry og Glamourdale forsvarede deres individuelle verdensmesterskabstitler, mens nogle af verdens bedste dressurhold kæmpede om medaljerne.
Men når vi hos Svensk Rideforbund følger et mesterskab, kigger vi ikke kun på resultatlisten.
Vi kigger på detaljerne.
Hvilke ridehjelme vælger rytterne? Hvad sidder på hestenes hoveder? Hvorfor er handsken så vigtig i en sport, hvor kommunikationen kan handle om millimeter? Hvordan skal en dressurstøvle egentlig sidde? Og hvilke egenskaber går igen, når udstyret skal fungere på absolut højeste niveau?
Samtidig er der et spørgsmål, der er vigtigere end hvilket logo der er synligt:
Hvordan påvirker udstyret hesten?
Dressuren befinder sig i en tid, hvor hestevelfærd, pasform og hvordan udstyret faktisk bruges diskuteres mere end nogensinde. Det synes vi er positivt.
At et produkt bruges af en verdensmester betyder ikke automatisk, at det er rigtigt for hver hest eller rytter.
Det korte svar fra vores observation i Aachen er derfor:
Elitens udstyr handler mindre om at bruge mere – og mere om præcision. Korrekt pasform, stabilitet, bevægelsesfrihed, kontakt, sikkerhed og hestens komfort går igen i hele udstyret.
Her er nogle af de ting, vi kiggede ekstra på.
Set i Aachen
Hvilke ridehjelme bruger dressureliten?
Ridehjelmen er gået fra at være noget, der skulle smelte ind i den klassiske dressursilhuet, til at blive en uundværlig og teknisk avanceret del af rytterens udstyr.
Hvilke ridehjelme bruger dressureliten?
Ridehjelmen har udviklet sig fra noget, der skulle smelte ind i den klassiske dressursilhuet, til at blive en åbenlys og teknisk avanceret del af rytterens udstyr.
På eliteniveau handler valg af hjelm ikke kun om sikkerhedsstandarder.
Pasform, stabilitet, ventilation, vægt og evnen til at tilpasse hjelmen til hovedformen spiller en betydelig rolle, når hjelmen skal sidde komfortabelt gennem opvarmning, træning og konkurrence.
Charlotte Fry og KASK
Charlotte Fry er en af KASK's profiler inden for dressur.
Det interessante er ikke kun, hvilket mærke der ses på verdensmesteren, men hvilke egenskaber der er i centrum.
KASK arbejder meget med kombinationen af pasform, ventilation, stabilitet og lav vægt. Flere modeller har et selvjusterende system bagpå, der hjælper hjelmen med at sidde stabilt omkring hovedet.
Disse er egenskaber, der er lige så relevante i hjemmetræning som på en VM-arena.
Isabell Werth og ABUS Pikeur
En anden klar hjelmprofil i Aachen var Isabell Werth, der samarbejder med ABUS Pikeur.
Den tyske Katharina Hemmer er også blevet set i ABUS Pikeur på højeste niveau.
AirLuxe-serien kombinerer et klassisk dressurudtryk med blandt andet ventilation og et justerbart pasformsystem.
Hvad kan vi lære af elitens hjelmvalg?
Der er ingen ridehjelm, der er bedst for alle.
En hjelm kan være teknisk avanceret og have mange sikkerhedsfunktioner, men den skal frem for alt passe til din hovedform.
Den skal:
- Sidde stabilt uden at glide.
- Have den rigtige størrelse og form til dit hoved.
- Føles behagelig selv under længere rideture.
- Være korrekt fastgjort og justeret.
- Være godkendt i henhold til de sikkerhedsstandarder, der kræves for din ridning og konkurrence.
Vores konklusion fra Aachen: vælg ikke en hjelm udelukkende baseret på hvilken rytter der bærer den. Prøv forskellige modeller og find den, der faktisk passer dig bedst.
Trenser og kandarer – hestens velfærd skal være i fokus
Trenser og kandarer i dressur er måske de mest diskuterede udstyrsdele fra et hestevelfærdsperspektiv.
Der er gode grunde til dette.
Trensen ligger direkte mod følsomme områder på hestens hoved og er en del af kommunikationen mellem hest og rytter.
Derfor er det ikke nok, at en trense beskrives som anatomisk eller bruges af en succesfuld rytter.
Udstyret skal passe til den individuelle hest og være korrekt tilpasset.
I de senere år har produktudviklingen bevæget sig mod mere anatomisk formede nakkestykker, blødere polstringer, forbuede næsebånd og konstruktioner, der forsøger at reducere eller fordele trykket over følsomme områder.
Dette er en udvikling, vi finder interessant.
Men en anatomisk trense betyder ikke automatisk god hestevelfærd.
Hvordan udstyret passer og bruges, er stadig afgørende.
Kandarer – tradition, præcision og ansvar
Kandaren er en etableret del af Grand Prix-dressuren, men samtidig en af sportens mest omdiskuterede udstyrsdetaljer.
Vi mener, at man skal kunne tale åbent om dette.
En kandar indebærer flere kontaktpunkter end et almindeligt trensebid og stiller store krav til rytterens hånd, uddannelse og følsomhed.
At verdens bedste dressurryttere bruger kandarer betyder derfor ikke automatisk, at det er det rigtige udstyr til flere heste.
Tværtimod.
Udgangspunktet bør altid være at bruge så meget udstyr som situationen kræver – men ikke mere end hesten har brug for.
For os handler gode udstyrsvalg lige så meget om at kunne vælge fra som at vælge til.
Med hesten i fokus
Isabell Werth og Schockemöhle Sports
Isabell Werth og Schockemöhle Sports har i fællesskab udviklet en dressurkollektion med fokus på pasform, anatomisk design og trykfordeling.
Isabell Werth og Schockemöhle Sports
Isabell Werth og Schockemöhle Sports har sammen udviklet en dressurkollektion med fokus på pasform, anatomisk design og trykfordeling.
Kollektionen inkluderer trensene Satchmo og Johnny samt kandaret Bella Rose.
Det, der interesserer os, er ikke primært, at produkterne bærer et af dressurens største navne.
Det interessante er udviklingen mod større betydning af hestens anatomi og individuel pasform i produktdesign.
Svensk Ridsport er forhandler af Isabell Werth-kollektionen fra Schockemöhle Sports, og vores sortiment inkluderer Bella Rose-kandaret. Se mere fra Schockemöhle.
Men uanset trense eller kandar bør valget begynde med hesten.
Spørg dig selv:
- Hvordan ser min hests hovedform ud?
- Er der nok plads omkring ørerne?
- Hvor sidder nakkestykket?
- Hvor ligger næsebåndet?
- Er der dele, der skaber tryk eller gnidning?
- Kan udstyret justeres individuelt?
- Hvordan reagerer hesten, når den bærer og rides i udstyret?
Det sidste er måske det vigtigste af alt.
Næsebåndet – mere er ikke bedre
Næsebåndets funktion og pasform har fået stigende opmærksomhed inden for international ridesport.
Det hilser vi velkommen.
FEI har indført en standardiseret måde at kontrollere, hvor stramt næsebåndet sidder ved internationale konkurrencer. Det er et tydeligt tegn på, at spørgsmålet om korrekt tilpasning og hestens komfort har fået større betydning.
Men regler og kontrolværktøjer giver kun et minimumsniveau.
God hestevelfærd kræver mere end blot at bestå en kontrol.
Et næsebånd skal ikke bruges til at skjule signaler fra hesten eller spændes hårdere end nødvendigt.
Vi skal i stedet spørge:
Hvordan reagerer hesten?
Tegn på ubehag, spænding, gnidning eller ændret adfærd skal altid tages alvorligt, og udstyrets pasform bør kontrolleres regelmæssigt.
Vores takeaway fra Aachen
Når det kommer til trenser, kandarer og næsebånd, mener vi derfor ikke, at det vigtigste spørgsmål er, hvilket mærke verdenseliten bruger.
Vi ser hellere på:
- Individuel pasform.
- Korrekt justering.
- Så få unødvendige trykpunkter som muligt.
- Bevægelsesfrihed omkring ører og kæbe.
- En blød og stabil kontakt.
- Hestens adfærd og reaktioner.
- Regelmæssig kontrol af, om udstyret stadig passer.
Hestevelfærd begynder ikke med produktnavnet. Den begynder med, hvordan vi vælger, tilpasser og bruger udstyret.
Direkte kontakt med tøjlen.
Ridehandsker
Måske det mindste, men vigtigste kontaktpunkt i dressur. Jo bedre kontakten mellem hånd, handske og tøjle fungerer, desto mindre behøver rytteren at forstyrre kommunikationen.
Ridehandsker – måske den mindste, men vigtigste kontaktpunkt i dressur
I dressur er der få dele af rytterens udstyr, der er så små, men samtidig så betydningsfulde som ridehandsken.
Hånden er den direkte kontakt med tøjlen.
På Grand Prix-niveau, hvor kommunikationen mellem hest og rytter skal kunne ske med meget små hjælpemidler, bliver kombinationen af greb, følelse og fleksibilitet ekstra vigtig.
En handske, der glider, kan få rytteren til at kompensere ved at holde hårdere.
En alt for tyk handske kan i stedet mindske følelsen.
Det, man egentlig søger, er det modsatte:
Så meget greb som nødvendigt – med så lidt forstyrrelse som muligt.
Hvad skal man kigge efter i en dressurhandske?
En god ridehandske til dressur bør:
- Give et stabilt greb om tøjlen.
- Være tynd og fleksibel.
- Sidde tæt på hånden.
- Tillade små bevægelser i fingrene.
- Ikke skabe folder eller overskydende materiale.
- Bevare grebet, når hånden bliver varm eller fugtig.
Hos Svensk Ridsport kan du blandt andet finde Roeckl Vesta Grip Pro, hvor materialet er udviklet til at kombinere fleksibilitet, følelse og greb. Se mere fra Roeckl.
Vores takeaway fra Aachen
I dressur handler godt greb ikke om at kunne holde hårdere.
Snarere det modsatte.
Jo bedre kontakten mellem hånd, handske og tøjle fungerer, desto mindre behøver rytteren at forstyrre kommunikationen.
støtte uden at låse benet
Dressurstøvler
En dressurstøvle er ofte designet til at give mere støtte langs benet end en blødere springstøvle, samtidig med at rytteren kan bruge benet blødt og præcist.
Dressurstøvler – Støtte Uden at Blokere Benet
Kig på rytternes ben ved et stort dressurmesterskab, og udtrykket er næsten konsekvent:
Høj skaft. Ren silhuet. Tæt pasform.
Den klassiske dressurstøvle består af en grund.
En dressurstøvle er ofte designet til at give mere støtte langs benet end en blødere springstøvle, samtidig med at rytteren skal kunne bruge benet blødt og præcist.
Men ligesom med hjelmen er der ingen model, der er bedst for alle. Se flere dressurstøvler.
Pasformen er Afgørende
En teknisk avanceret dressurstøvle kan stadig være forkert, hvis:
- Skaftet er for kort eller for langt.
- Læggen er for bred eller for smal.
- Støvlen trykker bag knæet.
- Anklen bliver for låst.
- Materialet folder sig det forkerte sted.
- Rytteren mister kontakten mod hestens side.
Derfor findes dressurstøvler i flere kombinationer af skostørrelse, lægbredde og skaftlængde.
Hos Svensk Ridsport findes dressurstøvler fra blandt andet Cavallo, De Niro, Petrie, Ariat og Mountain Horse.
Vores Konklusion fra Aachen
Den bedste dressurstøvle er ikke automatisk den stiveste eller dyreste.
Det er den, hvor rytterens ben får støtte uden at støvlen forstyrrer bevægelsen eller følelsen mod hesten.
klassisk udseende, men funktion tættest på hesten
dressur sadelunderlag
Når hesten arbejder med store bevægelser, samling og meget aktivitet gennem ryg og skuldre, skal udstyret omkring sadlen forblive stabilt uden at skabe unødvendigt pres eller begrænse bevægelsen.
Under Sadlen – Klassisk Udtryk, men Funktion Tættest på Hesten
Elite dressur sadelunderlag er ofte visuelt afdæmpede.
Rent. Klassisk. Elegant.
Men under det enkle udtryk ligger en vigtig funktion.
Når hesten arbejder med store bevægelser, samling og meget aktivitet gennem ryg og skuldre, skal udstyret omkring sadlen forblive stabilt uden at skabe unødvendigt pres eller begrænse bevægelsen.
Et godt dressur sadelunderlag skal blandt andet:
- Give god frihed ved manken.
- Ligge stabilt under sadlen.
- Ikke skabe folder eller trykpunkter.
- Håndtere sved og fugt.
- Være skåret til dressursadlens længere klapper.
- Fungere sammen med den individuelle sadel og hestens ryg.
Hos Svensk Ridsport findes dressur sadelunderlag fra Schockemöhle Sports, Lemieux, Eskadron og Kentucky Horsewear. Se alle dressur sadelunderlag her.
Det samme princip gælder som med alt andet udstyr, der ligger direkte mod hesten:
Udseendet kommer efter pasformen.
Et eksklusivt sadelunderlag gør ingen nytte, hvis det ligger forkert under sadlen.
Vores Konklusion fra Aachen
Det visuelle udtryk i dressur kan være traditionelt.
Men udstyret tættest på hesten skal altid vælges efter funktion, komfort og bevægelsesfrihed.
Hvad kan vi lære af verdens bedste dressurryttere?
Der er meget inspiration at hente fra verdenseliten.
Men eliteniveau er ikke automatisk en facitliste.
Charlotte Frys udstyr skal fungere for Charlotte Fry og Glamourdale.
Isabell Werths udstyr skal fungere for hende og den hest, hun rider.
Dit udstyr skal fungere for dig og din hest.
For rytteren betyder det blandt andet:
- En ridehjelm, der virkelig passer til hovedformen.
- En ridestøvle, der giver støtte uden at låse benet.
- En handske, der giver greb uden at skabe en hårdere hånd.
- Udstyr, der føles så naturligt, at rytteren kan fokusere på ridningen.
For hesten betyder det:
- Udstyr tilpasset den individuelle anatomi.
- Så få unødvendige trykpunkter som muligt.
- Bevægelsesfrihed.
- Korrekt justering.
- Regelmæssig kontrol af pasformen.
- At tage hestens adfærd og signaler alvorligt.
- At vi tør revurdere et produktvalg, hvis hesten ikke virker tilpas med det.
Det bedste udstyr er ikke det, der ses på flest mesterskabsryttere.
Det bedste udstyr er det, der hjælper netop den hest og rytter til at arbejde sammen med så lidt forstyrrelse som muligt.
Og måske er det den vigtigste lærdom, vi tager med os fra Aachen.
Ikke at kopiere verdenseliten.
Men at være lige så omhyggelige med hvorfor vi selv vælger det udstyr, vi bruger.
